Nyhedsmail Ølgod Jagtforening - august 2022
Nu er det lige før, at jagtsæsonen skydes i gang. 1. september er lige om hjørnet, og jeg tror der er mange som sammen med os i bestyrelsen glæder sig til at komme i gang med en ny efterårssæson. Og ser hvad den vil bringe af forhåbentlige gode jagtoplevelser og kammeratligt samvær. For jer som har startet sæsonen lidt tidligere i det svenske også knæk og bræk til jer i disse dage.
Jagttider
Inden du går på jagt, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i jagttiderne. Vær opmærksom på, at der ofte sker revision af jagttiderne, så du bør løbende holde dig orienteret. I år har blandt andet skovduen ændret jagttid med start 11-11 til 31-01. Derudover er der efterhånden et hav af lokale jagttider på forskellige arter, hvor det er nødvendigt med en opmærksomhed i forhold til hvilke arter der ønskes at jage.
Mårhund
Nu er høsten i fuld gang, og derved vil mårhundene blive mere synlig og bevæge sig yderligere rundt. Tilsvarende når majsen senere bliver snittet. Det betyder at vi kan forvente der vil blive spottet mårhunde i vores område. Ser du mårhund eller har mistanke om der er mårhund på dine jagtarealer, må du meget gerne kontakte vores mårhundekoordinatorer Verner Christiansen tlf. 22 43 04 48, eller Jan Graugaard tlf. 20 47 04 41. Verner og Jan vil udover at give råd og vejledning til foderpladser, jagten på dyrene mv. også kunne låne et vildtkamera så længe lager haves.
Hjælpere ny/ung jægere.
Er du ny/ung jæger eller hjælpere vil vi gerne invitere til jagt på vores skydebaner arealer. Lørdag den 12/11 eller søndag den 18/12. Meget gerne tilmelding snarest og senest 25. okt. til Morten Bergmann tlf. 25 71 26 79 eller Jørgen Poulsen 27 62 32 96.
Lørdag den 27-8-2022 afholder Vi pokalskydning.
Vi vil gerne have så mange til at komme denne dag som muligt. Alle har mulighed for at deltage, i rækker hvor der konkurreres med skytter på tilsvarende niveauer.
Der vil være mulighed for at deltage i følgende:
Jagtbane 24 duer Veteran, M, A og B række |
Bagdue dubletter |
Ræv |
Nordisk trap Veteran, M, A og B række. |
Der er præmier og pokal i alle rækker. Kom tidlig, så vi kan få afviklet alle skydninger inden kl. 16,00, hvor vores skydetid ophører.
Søndag den 28-8-2022 Vil vi gerne invitere til arbejdsdag
Denne dag skal vi have samlet stumperne fra lerduerne på nedfaldspladserne på jagtbanen. Det skal vi gøre 2 gange årligt i henhold til vores miljøgodkendelse. Vi mødes kl. 10 på skydebanen. I må meget gerne medbringe løvrive, skovl eller kartoffelgreb. Få trillebør og trailer vil også være velkommen. Af hensyn til forplejning vil vi gerne have tilmelding via Per Lange tlf. 23 28 81 88 senest den 27-8.
Torsdag den 8-9-2022 Røde duer på jagtbanen.
Denne torsdag vil vi igen have nogle røde duer i maskinerne på jagtbanen. Som tidligere vil en truffet rød due kunne udløse en øl/vand i klubhuset. Det bemærkes at trufne røde duer ikke kan gemmes til efterfølgende torsdage.