Nyhedsbrev Juni 2022

26. jun. 2022 -- Tilføjet af : webmaster

Nyhedsmail Ølgod Jagtforening – juni 2022

Her hvor sommerferien er lige om hjørnet, og midt i bukkejagten, vil vi gerne orientere fra Ølgod Jagtforening.

Vi har nu igen en stabil hjemmeside takket være Mortens store arbejde med denne opgave. Vi vil gerne opfordre jer til at gå ind på hjemmesiden Olgodjagt.dk og give jeres bidrag til input til at få vores hjemmeside til at være endnu bedre, og en hjemmeside som aktiv benyttes. Som det fremgår af hjemmesiden skal I ikke holde jer tilbage for at kontakte Morten via webmaster@olgodjagt.dk

Siden vores sidste nyhedsmail i marts, har vi afviklet holdskydning med deltagelse af 6 hold. Vi må erkende at i år var det ikke året hvor vi bidrager til afslutningsskydningen i RAH. Men så er det jo rigtigt dejligt, at der var en stor tilslutning til vores egen holdafslutning tirsdag den 14. juni, hvor 25 medlemmer havde en rigtigt hyggelig aften med god mad, snak men også god skydning.

Den 21. juni har vi afsluttet vores lokale by dyst med Skjern forening. Resultat blev en samlet sejr til Ølgod Jagtforening med 415/504 duer/skud mod Skjern med 328/396 duer/skud. Dejligt at pokalen igen kommer på rette hylde.

Husk vi forsat har åben på skydebanen hver torsdag mellem kl. 18,00 til kl. 21,00 også i sommerferieperioden.

Efter flere års pause grundet Corona starter vi igen vores pokalskydning i august måned. Vi vil gerne opfordre flest muligt at møde op denne dag. Det er rigtigt hyggeligt, og vi har faktisk mange pokaler at skyde om, så alle uanset niveau kan være med under lige forhold. Data bliver lørdag den 27. august 2022 mellem kl. 13-16.

Da vi som bekendt nu selv ejer hele skydebanens areal, har vi besluttet at afholde nogle få jagter i efteråret. Dato for jagterne er endnu ikke fastlagt. Ud fra erfaring fra sidste års julejagt, forventes det at være snepper, hare og ræv der vil få størst fokus på jagterne. Alle foreninger er afhængigt af frivilligt arbejde. Vi har heldigvis fortsat et antal medlemmer som giver en hånd til gavn for os alle. Vi kan forsat bruge flere som vil give en hånd med. Vi har en del forskellige opgaver hvor hjælp gerne modtages, så vi kan helt sikker finde noget som vil gavne os som forening og som har den enkeltes interesseområde. Da vi rigtigt gerne vil vise at jeres hjælp gør en forskel, vil de jagter vi afholder fortrinsvis være for de af vores medlemmer som hjælper. Tilsvarende vil vi også gerne tilgodese vores nyjægere/ungjægere. Så gerne melde tilbage til Morten på webmaster@olgodjagt.dk eller Jørgen Poulsen Formand@olgodjagt.dk hvis I gerne vil med på disse jagter.

Rigtig god sommer

Med jægerhilsen

Bestyrelsen

Seneste nyheder

© 2024 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/