Nyhedsbrev Januar 2025
Godt nytår fra bestyrelsen
Her er lidt info om kommende aktiviteter
Opstart af skydebanen
Lørdag d 1. Februar er der opstart på skydebanen kl. 12.30 - 15.30
Vi gør opmærksom at der kun må skydes med de 2 godkendte patrontyper der sælges på banen, det er ekstremt vigtigt at det bliver overholdt.
Hundetræning i Horne.
Der er mulighed for at melde til jagthunde træning i Horne.
Det starter den 21 Januar klokken 19.00 med alm lydigheds træning, hvor hunden lære at gå pænt i snor, fri ved fod, ro på post, hjemkald, stopfløjte, samt begyndende apportering.
Udvidet Lydighed er klokken 20.00 og er for hunde der kan apportere men hvor sværhedsgraden er meget højere.
Prisen er 600 for 10 gange træning. Og der kan købes kaffe øl og vand efter træning.
Begge hold er indendørs i en ridehal. Og det foregår på hindsig ridecenter, ringkøbingvej 270, 6800 Varde
Tilmelding og spørgsmål til Chr.
22927697
Nyhedsbrev Februar 2025
Nyhedsmail medio februar 2025
Husk Ølgod Jagtforenings Generalforsamling.
Fredag den 21. februar kl. 19.00 på Skydebanen Kragerisvej 6a.
Støt op om vores forening, og bliv informeret om foreningen og status på vores Flugtskydningsbane.
Husk at medbringe bukkeopsats og krage/skadeben for året 2024.
Vi har åben Flugtskydningsbanen om lørdagene fra kl. 12,30 – 15,30 her i februar og marts måned. Så kom og deltag.
Tilmelding til Holdskydning skal ske til Ernst senest 25. februar. Det er muligt som tidligere år at tilmelde både hold og enkeltpersoner. Vi skulle gerne have yderligere hold tilmeldt holdskydningen i RAH i 2025. Så hvis du vil løbe en risiko for at blive bidt af at deltage i holdskydningen så giv endelig besked.
Jagtfeltskydning på Kallemærsk hede er lørdag den 12. april 2025. Det er som vanligt Jægerrådet i Varde Kommune der afholder Jagtfeltskydningen, dog i år i samarbejde med Jægerforbundets kreds 4. (Der kan tilmeldes enten som hold eller enkeltpersoner)
Skydningen vil kunne gennemføres på tre forskellige måder:
1. Man skyder efter de regler der er fastsat på hver stand og deltager i konkurrencen individuelt om 1, 2, 3 vindere. Samt bedste hold Og endelig guld, sølv og bronze mærker.
2. Der kan skydes uden for konkurrence hvor man har fri skydestilling og man må bruge egne hjælpemidler/ anlæg. Tilmelding kan kun ske på mail til jrtarp@outlook.dk og starter 17-02-2025 kl.09.00
3. Der skydes for at kvalificere sig i Kreds 4 til DJ’s forbundsmesterskab i jagtfeltskydning, tilmelding til kvalifikation. Her skal tilmeldingen ske til DJ – kreds 4.
Kommuneskydningen afholdes af Fåborg Jagtforening, på Ansager Flugtskydningsbane lørdag den 26. april 2025.
Vi vil gerne have et malerhold på minimum 2 – 3 personer der selv kan planlægge maling af vores støjvæge mv. i løbet af sommeren 2025. Vi sørger selvfølgelig for maling materiale mv. Så er det noget du kan se dig i, så kontakt Per Lange.